Hvad der burde være civilretlige sager bliver ført som kriminel sager, og der bliver indkaldt domsmænd. Det er velkendt at domsmænd normalt kun har begrænset juridisk kendskab og derfor som oftest dømmer alene ud fra personlige følelser, om de har sympati for den anklagede, eller det modsatte er derfor af afgørende betydning. De fleste danskere føler de betaler for meget i skat, og domsmænds indflydelse på domme i skattesager tilsvarer derfor nærmest, som hvis man anvendte voldsofre som domsmænd i voldssager, resultatet er stort set forudsigeligt. Dette er et forhold der af anklagemyndigheden bliver benyttet fuldt ud. Janteloven lever i bedste velgående!
Alt hvad der kan tjene til at hjælpe misundelsen på vej, vil med alle tænkelige overdrivelser gang på gang, og med stor dygtighed fra anklagerens side, blive indprentet de misundelige domsmænd. Dermed vil det til sidst lykkedes for anklageren, at få den uskyldige udenlandsdansker stemplet som forbryder og få ham fradømt al den ejendom, myndighederne har mulighed for at lægge hånd på, den anklagedes legale position bliver overhovedet ikke taget i betragtning.
Af de mange eksempler på ovenanførte vil jeg her nævne følgende:
Det hjem min engelske kone, med de danske myndigheders skriftlige tilladelse, oprettede i Danmark, blev til mindste detalje beskrevet i anklageskriftet samt under retsforhandlingerne. Alt blev nævnt, lige fra husets hele opbygning, med samt en nøjagtig beskrivelse af møbler, elektriske installationer, indholdet af fryseskab og garderobeskab m.m., og for der ikke skulle herske den mindste tvivl om, hvordan det hele så ud, blev der taget utallige fotografier, som anklageren under retssagen flere gange skubbede under næsen på dommere og domsmænd.
Derimod blev det ikke med et eneste ord nævnt, at regnen sivede ind gennem taget, og at vandet havde ødelagt loftet samt var i fare for også at ødelægge indboet, en konstant bekymring for mig, idet jeg fra udlandet var ude af stand til at kontrollere de nødvendige forholdsregler beskrevet af sagkundskaben også blev udført. Den af ovennævnte grund og på samme tid verserende retssag mod bygmesteren, som grundet det lækkende tag alt for længe havde forhindret mig i, at skaffe mig af med det ulyksagelige hus, samt beviserne på at huset var udsat til salg blev også fuldstændig ignoreret, og det selv om anklagemyndigheden havde læst og nummereret de breve, der var blevet udvekslet mellem mig i udlandet samt bygmesterens og min sagfører.
Fotograferet i alle vinkler fik min vogn også al den berømmelse af anklagemyndigheden, der ville kunne få enhver bilglad person til at savle af misundelse, at bilens hovedformål var, som arbejdsvogn at bringe mig rundt til mine forretningsforbindelser over hele Europa, og derfor yderst sjældent var at se i Danmark, var åbenbart også uden betydning.
Desuden var der ingen mangel på usandheder i anklageskriftet, usandheder der alle var udtænkt med det formål at skabe domsmændenes misundelse. Der var f. eks. iflg. anklageskriftet fundet en samling forsikrede smykker (guldringe m.v.) på adressen. Sandheden er imidlertid, at der ikke var blevet fundet hverken guldringe eller noget som helst andet smykke i huset, personlig har jeg aldrig ejet en guldring, og der blev heller ikke fundet så meget som en forgyldt manchetknap på adressen.
Til trods for at jeg lige siden min emigration i 1956 kun har været på en enkelt decideret ferierejse, forsøgte anklageren at give domsmændene det indtryk, at flere af de lande, hvori jeg havde arbejdet, havde været ferieophold. Som et typisk eksempel kan jeg nævne, at anklageren i et tilfælde havde hævdet, jeg havde været i Danmark i 26 dage, som den manglede bevis på jeg havde været i udlandet, da jeg så for retten fremlagde hotel kvitteringer, som et uomtvisteligt bevis, at jeg i de samme dage havde været i Grækenland, bortledte anklageren ved Østre Landsret omgående domsmændenes opmærksomhed fra det centrale i sagen, ved uden det mindste bevis ganske umotiveret at fortælle dommere og domsmænd, at de fundne kvitteringer gjaldt en ferie i Grækenland, en udtalelse som utvivlsomt har haft den ønskede virkning på de allerede misundelige domsmænd. Da jeg efter landsrettens dom fik mit materiale tilbage fra anklagemyndigheden, fandt jeg mellem mine breve et brevomslag, hvorpå der af en ansat ved anklagemyndigheden var blevet skrevet: "Original bilag der ikke kan bruges", blandt omslagets indhold var der en kopi af et brev, jeg havde sendt til min forretningsforbindelse i Athen, brevet var af anklagemyndigheden blevet afmærket med nummer 130038, hvilket beviser, at anklageren til trods for sin udtalelse i retten ikke alene havde været klar over, at jeg havde været i Grækenland i den nævnte periode, men også at der havde været tale om en forretningsrejse med utallige forretningsmæssige møder.
FORTSÆTTELSE NÆSTE SIDE!