ER DER RETSSIKKERHED I DANMARK?

RÅD OG ADVARSLER TIL UDENLANDSDANSKERE

Hvis du bliver anholdt i Danmark, forlang at myndighederne ved anholdelsen giver dig en skriftlig erklæring vedrørende beskaffenheden og grunden til anklagen imod dig. Derefter send en kopi af erklæringen til:

EUROPEAN COMMISSION OF HUMAN RIGHTS

CONSEIL DE L'EUROPE

BOITE/POSTALE 431 R6

67006 STRASBOURG CEDEX

FRANCE

Ovenstående er uhyre vigtigt! ... Den største fejl jeg begik var at tro, at da jeg intet ulovligt havde foretaget mig, så havde jeg heller intet at frygte, sådanne en tanke er specielt nærliggende for en dansker, der som jeg allerede ved min anholdelse havde tilbragt 28 år, d.v.s. over halvdelen af min tilværelse langt borte fra Danmarks grænser. Hvis du som udenlandsdansker er så uheldig at blive anholdt i Danmark, er det absolut nødvendigt, at du fuldstændigt omstille din tankegang. Man kan selvfølgelig blive anholdt på mange forskellige anklager, men den mest nærliggende, når du er en besøgende udenlandsdansker, er en påstand om at du har taget ophold i Danmark, det vil sige overtrådt den tid en udenlandsdansker må opholde sig i landet. En overtrædelse af dagene jeg var blevet tilladt i Danmark var i mit tilfælde blot et påskud til en anholdelse, og jeg blev aldrig dømt skyldig i en overtrædelse af de tilladte dage.

1. Gør dig klart, at det er i virkeligheden ikke dagene, du har været i Danmark, det drejer sig om. Du er faktisk allerede ved din anholdelse fundet skyldig, og det er myndighedernes mål at frarøve dig det størst mulige penge-beløb, hvis du er lige så uheldig som jeg var, så betyder dette fratagelse af alt, hvad du ejer, og det til og med den sidste dollar. I mit tilfælde blev samtlige dokumenter, der burde være til min rådighed under forberedelsen af mit forsvar, taget fra mig, og jeg blev fængslet i isolation grundet anklagemyndighedens påstand om, at jeg skulle have opholdt mig længere i Danmark, end der var mig tilladt. Min fængsling blev opretholdt, også efter anklagemyndigheden var blevet klar over, at den intet bevis havde for sin påstand. Min ansøgning til Landsretten om, at måtte få min frihed indtil retsforhandlingerne blev mig nægtet, og jeg var dermed effektivt forhindret i at forbered mit forsvar.

2. Glem alt om at du er i et land, hvor der er love, politi og domstole, der vil beskytte dig. Kriminalassistent Leo Olesen ved Odense politi, der anholdt mig, fortalte mig på et tidligt tidspunkt, at anklagemyndigheden var kun interesseret i at finde frem til sandheden så hurtigt som muligt, og at hvis jeg var uskyldig ville anklagemyndigheden omgående lade anklagen falde og frigøre mig, men sandheden er en helt anden.

3. Anklagemyndigheden vil anvende ethvert kneb for at få dig dømt skyldig og hertil får den alt den nødvendig hjælp fra de danske politi og dommere.

4. Den offentlige anklager vil, for at vinde de missundelige domsmænds antipati mod den anklagede, i retten fremkomme med de mest utrolige usandheder, uden at dommerne vil forlange, anklagemyndigheden fremlægger et bevis for sine påstande, løgne du er ude af stand til at modbevise under retsforhandlingerne, idet du har siddet i isolations fængsel helt op til den samme time retsforhandlingerne begynder. Når du så til din appel i Landsretten har samlet dementierne, der modbeviser anklagemyndighedens opspundne påstande, så bliver dementierne ikke indsat blandt bilag nævnt i retsbogen og bliver derfor heller ikke fremlagt for dommere og domsmænd i Landsretten. Da jeg nævnte dementierne i Landsretten, fik jeg kort og godt at vide, at dette var sager, der allerede var blevet færdig behandlet i Byretten, og mine anstrengelser for at fremskaffe dementierne havde således været omsonst.

5. Hvis til trods for at alle chancer er imod dig, det alligevel lykkes dig at blive frifundet for den oprindelige anklage, så vil dommerne finde dig skyldig i en helt ny anklage, som du indtil da ikke har fået nogen som helst orientering om, men som i mit tilfælde var lige så falsk som den oprindelige anklage, og som du selv sagt derfor er forhindret i at forberede dit forsvar imod. Hvis du appellere din sag vil nøjagtigt det samme finde sted i Landsretten. Hermed har jeg belyst, hvad jeg mener med, at du er blevet dømt i samme øjeblik du bliver anholdt. Metoderne der bliver anvendt af anklagemyndigheden for at få dig kendt skyldig, er beskrevet i "part12" til og med "Part15".

6. Efter at jeg i 28 år praktisk talt udelukkende havde kommunikeret på andre sprog end dansk, blev jeg under retsforhandlingerne klar over, at anklagemyndigheden med held havde forsøgte at forvirre mig med hensyn til betydningen af visse danske ord. Hvis du som jeg har været mange år borte fra det danske sprog, vil jeg i tilfælde af en anholdelse anbefale dig, at du forlanger din sag ført i det sprog du taler og forstår bedst, dette er en menneskeret ingen kan nægte dig, det vil sige, at din sag vil blive ført gennem en translatør, hvilket du vil finde ud af er til din fordel. Jeg er meget ked af, at jeg selv ingen kendskab havde til denne mulighed før behandlingen af min sag.

Menneskerettighedskommissionens Artikel 6, 3(a) Enhver der bliver anklaget for en kriminel handling har krav på følgende minimum rettigheder, at blive øjeblikkelig informeret, i et sprog han forstår og i detalje, om beskaffenheden af og grunden til anklagen imod ham.

Hvis, som jeg anbefaler, du ved din anholdelse sender en kopi af myndighedernes erklæring vedr. beskaffenheden og grunden til din anholdelsen til Menneskerettighedskommissionen, så har du dermed forhindret de danske domstole i at dømme dig for en anden anklage end den oprindelige. Havde jeg vidst dette ved min anholdelse, så havde dommeren i Odense Byret været tvunget til at frikende mig, da anklagemyndigheden af gode grunde ikke kunne bevise mig skyldig i en overtrædelse af dagene jeg lovligt kunne besøge Danmark.

Til trods for at de papirer, der beviste jeg umuligt kunne have været i Danmark mere end tilladt, var blevet taget fra mig ved min anholdelse, så lykkedes det mig alligevel at bevise så mange dage i udlandet, at jeg ikke kunne dømmes for overtrædelse af lovlige dage. Det år jeg siden min emigration i 1956 havde været mest i Danmark var 1981, hvor jeg grundet en særlig uheldig kombination af ulykkelige omstændigheder, min mors og ældste brors død i Danmark med kun 10 dages mellemrum, plus forholdene omkring min kones forværrede sygdomsbillede kombineret med nogle pludselig opståede forretningsmæssige problemer, som netop i 1981 krævede af mig, at jeg tog nogle drastiske beslutninger. Jeg var således i Danmark i 147 dage i 1981, hvilket jo var et langt spring fra de 180 dage de danske myndigheder selv havde meddelt mig, jeg frit kunne besøge landet. Dommeren i Odense Byret Brandt Petersen havde derfor ved afslutningen af retsforhandlingerne meddelt retten, at der intet bevis var for, at jeg havde overtrådt de tilladte dage, og med denne udtalelse skulle jeg i overensstemmelse med international lov være blevet frikendt.

HUSK OGSÅ! At medens de danske myndigheders krænkelse af dine menneskerettigheder ikke forsvinder blot fordi seks måneders reglen er udløbet, så er Menneskerettighedskommissionen iflg. Artikel 26 ude af stand til at hjælpe dig, hvis din klage ikke er modtaget inden udløbesdagen, og det er her komplet lige gyldigt af hvilke grund din klage er blevet forsinket. Hvorvidt du ikke har vidst der er en tidsfrist for klagen, eller dine papirer, som i mit tilfælde er blevet tilbageholdt af anklagemyndigheden, intet kan forandre den kendsgerning at Menneskerettighedsdomstolen er ude af stand til at behandle en klage efter seks måneders fristen er udløbet. Se part15a "Underminering af den Internationale Menneskerettighedsdomstol".

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSE!FORTSÆTTELSE NÆSTE SIDE!