Under et besøg i Danmark kørte jeg den 22 juli 1984 mod Kastrup Lufthavn for at modtage en engelsk veninde og forretningsforbindelse, som kom til Danmark for at besøge sin afdøde mands gravsted i Søllerød kirkegård. Den følgende dag mandag eftermiddag, var det planlagt at aflægge et besøg ved Ginge-Brand og Elektronik A/S, et dansk firma jeg lå i forhandling med vedr. eksport af brandslukkere til mine koncessionshavere i det internationale forhandlernet, jeg havde oparbejdet gennem de forudgående 22 år, en omsætning som jeg beregnede til netto ca. kr. 50 millioner om året, og som utvivlsomt ville have skabt arbejde til et trecifferet antal danske arbejdere.

Det var ironisk nok på dette tidspunkt, at jeg blev stoppet af færdselspolitiet og taget med til Københavns politistation. Bortset fra at de embedsmænd, der forhørte mig på politistationen, lod mig vide, jeg var under mistanke for at have opholdt mig længere i Danmark end jeg måtte, og at hvis dette var tilfældet, at jeg kørte ulovligt i min engelsk registrerede bil, så beskyldte de mig ikke for nogen forsyndelse, og faktisk stillede de blot spørgsmål for at prøve at finde ud af, hvad det hele drejede sig om.

Den almindelige fremgangsmåde man ville forvente, fra en afdeling beskæftiget med håndhævelse af loven, ville være at konfrontere den anklagede med et bevis på forsyndelse. En forklaring ville derefter blive taget fra den mistænkte og sammenlignet med det materiale, afdelingen har. En beslutning bliver derefter taget, hvorvidt den mistænkte skal anklages og arresteres eller anklages og stævnes. Intet i den retning fandt sted. Jeg havde fejlagtigt troet, at jeg skulle give en forklaring vedrørende min stilling som dansker, der lever mit liv i udlandet, og de aktiviteter hvori jeg var involveret, og at dette ville være enden på sagen.

Til trods for at jeg forklarede, at jeg var i Danmark på et lovligt besøg, og at jeg var i besiddelse af regler, der var blevet givet mig af de danske myndigheder, regler som jeg havde nøje overholdt, var de personer der forhørte mig ikke den mindste smule interesseret i min forklaring. Til min forfærdelse blev min bil og mit pas beslaglagt, desuden fik jeg besked på at blive i Odense, indtil de havde undersøgt mine forhold, og det var blevet klargjort, hvorvidt jeg havde opholdt mig længere i Danmark end jeg måtte. For mig lød det hele fuldstændig vanvittigt, for hvorledes skulle noget menneske blot ved at se på mig kunne bedømme, hvorvidt jeg havde været i Danmark f. eks. 2 dage eller 2 år. Nogle dage senere, da tiden nærmede sig, hvor jeg havde vigtige forretningsaftaler i England, tabte jeg tålmodigheden, og det slog mig, at da spørgsmålet jo drejede sig om, hvorvidt jeg havde været i Danmark mere end jeg måtte, det eneste jeg behøvede ville være, at samle alle mine kvitteringer fra hoteller og lignende beviser, jeg havde fra udlandet, da disse utvivlsomt ville bevise, jeg umuligt kunne havde været i Danmark mere, end jeg var blevet tilladt, og dermed ville jeg naturligvis omgående få tilladelse til at rejse. Jeg samlede et bjerg af kvitteringer flyvebilletter o.s.v. og begyndte at krydse dem af på en stor vægkalender med en forskellig farve for hvert år. Det var medens jeg var beskæftiget med dette arbejde, at jeg blev anholdt, samtlige breve, kvitteringer og dokumenter, der beviste min uskyld, blev frataget mig, og jeg blev fængslet under så kaldet "brev og besøgs kontrol", hvilket blot er en anden betegnelse for isolation. Det var helt åbenbart, at myndighederne ved min arrestation intet bevis havde af nogen som helst form. Heller ikke fandt de senere noget bevis på en lovovertrædelse, der kunne støtte anklagen, og langt mindre arrestationen. Det er helt klart at arrestationen var rent politisk.

Allerede under grundlovsforhøret den følgende dag, fandt jeg ud af, hvilke yderligheder de danske myndigheder vil gå til, for at beholde en sagesløs mand fængslet. Anklageren ved grundlovsforhøret visepolitimesteren i Odense læste fra sine notater den ene usandhed op efter den anden, usandheder som jeg senere i både by- og landsretten modbeviste og derfor ikke kunne dømmes for.

Det mest vanvittige var vel nok, da lovens håndhæver vise-politimesteren i Odense fortalte retten, at man indtil da havde fundet bilag, der beviste jeg i 1981 havde opholdt mig i Danmark i 163 dage. Jeg måtte her bruge al min viljekraft for ikke at springe op og råbe: "Det er løgn, det er den mest infame modbydelige løgn!" i stedet hvislede jeg ordne med indædt bitterhed ud mellem tænderne. Dommeren opfangede det, for han drejede hovedet og så spørgende på mig, men heldigvis lykkedes det mig at tøjle min vrede, for det var jo nok ikke faldet i god jord, hvis jeg havde beskyldt vise- politimesteren i Odense for at lyve. Med høj stemme sagde jeg: "Så finder de HELT SIKKERT og absolut garanteret ikke flere dage, at jeg har opholdt mig i Danmark i 1981. Dommeren så et øjeblik på mig, før han svarede: "Det ved jeg ikke, der mangler jo kun 17 dage", og på dette grundlag blev jeg så fængslet. ...

Ved det følgende forhør 2 uger senere, var det første anklageren politifuldmægtig Sonja Pejstrup fortalte dommeren, at der var blevet foretaget en omgruppering af dagene indenfor de forskellige år, og det viste sig, at der nu var tale om en ganske betydelig reducering, idet politifuldmægtigen nærmest undskyldende forklarede, at nu var der så kun tale om 124 dage, man havde fundet, jeg havde været i Danmark i 1981.

Enhver skoledreng ved, der er en dato på alle kvitteringer, hvorfor skulle der så lyves om dagene under grundlovsforhøret. Fængslingsgrundlaget fra grundlovsforhøret var nu af selve anklagemyndigheden blevet trukket tilbage og eksisterede ikke længere, men fængslingen blev alligevel på anklagerens ønske opretholdt.

Da min forsvarer påkærede dommerens beslutning til Østre Landsret, blev kendelsen den 20 august stadfæstet af landsretten, men på hvilke grundlag, og hvorfor skulle jeg blive i fængslet? Mit rejsepas var blevet taget fra mig, og jeg kunne ingen steder rejse. ... Forklaringen herpå fik jeg sammen med anklagskriftet kun 10 dage før retsforhandlingerne tog deres begyndelse: