Hvis du som udenlandsdansker modtager et brev fra det danske skattevæsenet, tag dig i agt! ... Det kan være en fælde, få derfor en dansk sagfører, der er ekspert i skattesager, til at se derpå.

Fire dage efter mødet på Odense Skattekontor sendte Munch-Pedersen mig det brev, der ses herunder.

Brevet blev modtaget efter at jeg var rejst, men i en telefonsamtale fra Wien læste min bror det for mig, brevet blev af mig selv og mine pårørende betragtet, som en bekræftelse på mit møde med skattevæsenet og de vigtigste punkter af samtalen. Desuden blev brevet set som en skriftlig tilladelse til oprettelsen af et hjem til Patricia i Danmark, samtidig med at det understregede min fortsatte status som udenlandsdansker. Jeg havde på daværende tidspunkt været borte fra Danmark i 18 år, men min forståelse af brevets indhold var den samme som min families.

Modsat hvad der står i brevet, havde jeg imidlertid ikke rejst noget spørgsmål vedrørende Patricias skattepligt, da dette for os var ganske underordnet, idet en dansk revisor i mit fravær alligevel ville blive ansat til at udfylde Patricias skatteblanket. For os drejede mødet på Odense Skattekontor sig kun om, hvorvidt Patricia kunne blive tilladt et hjem i Danmark, uden at jeg samtidig ville blive personlig skattepligtig til Danmark af min internationale indtægt, og hvis dette var muligt, hvor ofte jeg måtte besøge hende.

Med den erfaring jeg har i dag, kan jeg med tilbageblik godt indse, at jeg burde være blevet advaret af brevets sidste paragraf, der tydeligvis bære alle tegn på at være en slags lokkemad og et overtalelses forsøg, som jo desværre også lykkedes..

Overbevist om at jeg er uskyldig i enhver anklage imod mig, ansøgte jeg i årene efter min dom en lang række danske myndigheder uden resultat, hvorfor jeg i August 1990 henvendte mig til Europa Parlamentets Klageret. Til trods for at der ingen aftale er medlemslandene imellem, som tillader Europa Kommissionens indblanding i spørgsmål vedrørende indkomstbeskatning af nationale personer, fandt kommissionen de danske myndigheders behandling af mig i så grel en kontrast til retfærdighed, at Kommissionen i september 1991 henvendte sig til den danske minister for skatter Anders Fogh Rasmussen. I skatteministerens forklaring til Kommissionen udtaler han:

"Danske statsborgere der arbejder i udlandet bliver betragtet som bosat i Danmark, hvis de har bolig til rådighed der".

Skatteministeren undlod imidlertid at meddele Kommissionen, hvad der er en bekræftet kendsgerning, at de danske skattemyndigheder med deres brev af 28. januar 1974 havde sendt os en officiel invitation til at oprette den omtalte bolig til Patricia, og i samme forbindelse, at de danske skattemyndigheder skriftligt bekræfter, jeg ved at overholde nogle givne regler kun bliver begrænset skattepligtig, hvilket er det grundlag hvorpå den omtalte bolig overhovedet eksistere.

I sin videre forklaring til Kommissionen fortsætter Skatteministeren med at sige:

"Ydermere er danskere der arbejder i udlandet betragtet som bosat i Danmark, hvis deres ægtefælle bor i Danmark, de er derfor skattepligtige til Danmark af hele deres indkomst, hvorvidt denne hidrøre fra dansk eller udenlandsk kilde".