Det følgende er den chokerende sandhed om, hvorledes
skruppelløse embedsmænd for personlig vinding knuser
uskyldige menneskers tilværelse i danske retssale. Når blot man kender sandheden, kan man
drage sine forholdsregler.
De fleste danskere vil nok tro, at der er retssikkerhed i
Danmark. Det følgende er skrevet i håb om at sandheden vil ryste op i enhver falsk fornemmelse
af sikkerhed under dansk justits, for når man blot
ved besked, kan man bedre drage sine forholdsregler. Jeg selv
ville have givet alt for disse oplysninger, hvis jeg havde haft
mulighed for at få dem, før de danske myndigheder,
28 år efter min emigration, uden enhver lovmæssig
grund besluttede sig til at stemple mig som kriminel, samt knuse
min tilværelse så eftertrykkeligt, at det satte en
stopper for min succesfulde karriere, ødelagde mit ægteskab
og mit helbred samt reducerede mig til en fattigdom langt større,
end hvis jeg var blevet i Danmark og havde været afhængig
af dansk socialhjælp hele mit liv.
Det følgende er råd og
advarsler, der gælder alle danskere, men som især
er rettet mod danskere der bor i udlandet, idet udenlandsdanskere,
når de besøger Danmark, i særlig grad er udsat
for de danske myndigheders overgreb.